Om stresssymptomer
Om stresshormoner
Om stressbehandlingens 3 perspektiver
Viden om stress
Stress symptomer:
Herunder finder du de symptomer du kan kende stress på.
Anspændthed
- irritabel
- meget/ofte træt
- anspændthed
Søvn
- sover dårligt og uroligt
- har svært ved at falde i søvn
- vågner for tidligt, uden at kunne falde i søvn igen
- vågner flere gange og har svært ved at falde i søvn igen
Humør
- er trist til mode
- oplever manglende selvtillid
- oplever dårlig samvittighed og skyldfølelse
- oplevermanglende interesse for de ting, du foretager dig i dagligdagen
Krop
- ondt i maven
- ondt i hovedet
- hjertebanken
- muskelspændinger
Tanker
- koncentrationsbesvær
- svært ved at tænke klart
- vært ved at træffe beslutninger
- svært ved at huske
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Hvad sker der, KEMISK, i din hjerne
under stress?
Fakta om 3 stresshormoner
Stress er en fysisk funktion, der er beregnet til kun at være ”tændt” i kortere perioder
Det er den fordi, der med denne stress-tilstand, er en række at kroppens funktioner, der ændre sig markant.
Adrenalin.
Adrenalin er kamphormoner og påvirker forskellige organer:
Hjerte: Øger pulsen og hæver blodtrykket. Herved får vores muskler tilført mere iltet blod og sukker.
Lunger: Udvider bronkierne. Bronkierne er små luftrør, der leder luften helt ned i lungerne. Det gør, at der kommer mere ilt til kroppen, som skal bruges i musklerne.
Muskler: Boostes med energi (sukker og ilt), så de bliver stærkere og hurtigere
Tarm og blære: sammen med kortisol sikre adrenalin at din fordøjelse mindskes. Tarmen slappes, så energien kun bruges på det der er, her og nu, vigtigt
Du har helt sikkert prøvet fornemmelsen af adrenalin: Pulsen stiger, du sveder, du kan få gåsehud, hurtig vejrtrækning, dit blodtryk stiger, blodet pumpes hurtigt rundt i musklerne og op i hjernen.
Du kan klare det hele!
Adrenalin forstærker dine følelser, både de gode som lykke og nysgerrighed og de dårlige som vrede og irritation.
Kroppen er i alarmberedskab, så det er umuligt at finde ro.
Kortisol
Kortisol er et hormon, der på den lange bane skader dig har virkelig store fysiologiske konsekvenser. Kortisol udskilles i kroppen som en reaktion på en udefinerbar trussel.
Den positive virkning på kort sigt er:
-
Det hjælper til hurtigere sårheling, ved at blodet hurtigere kan størkne
-
Det styrker dit generelle immunforsvar, så du generelt er mindre sårbar.
-
Det stimulerer til nedbrydning af sukker- og fedtstoffer, så du får mere energi til muskler og hjerne og derfor bliver helt skarp fysisk og mentalt i en farlig situation.
Den negative virkning på lang sigt er:
-
De hvide blodlegemer hæmmes, så du er mere modtagelige overfor infektioner.
-
Det fremmer åreforkalkning og påvirker blodets evne til at størkne.
-
Din hukommelse bliver dårligere, koncentration og indlæring hæmmes.
-
Din følelsesmæssige sårbarhed øges.
-
Du føler dig udmattet, men du kan ikke slappe af.
-
Du bliver træt, ligeglad og passiv.
-
Den nedsætter frugtbarhed, fremmer tidlig aldring og også øger akne.
Endorfiner
Gør det virkelig svært at finde stopknappen!
-
Er smertestillende
-
Giver dig en følelse af lyst og energi.
-
Kan være vanedannende og det udskilles, når du træner eller arbejder hårdt, er forelsket, har sex eller griner.
-
Bevirker, at du ikke fornemmer faresignaler, der er forbundet med stressede perioder. Du mærker ikke, at du er på vej til at bryde sammen. Din stop knap forsvinder.
-
Endorfin-junkier bedøver kroppens faresignaler mod for meget arbejde, for lidt søvn, eller ensomhed med endorfin.
Det handler ikke "kun" om dig
Jeg har altid 3 perspektiver, i behandlingen af stress
Familiens, Individets og Samfundets normer, forventninger,
muligheder og begrænsninger er alt sammen med til, at afgøre hvordan,
du reagerer på i en stresset situation og hvad der er en stresset situation.
Det er derfor vigtigt, at se på stresstilstande fra alle 3 forskellige perspektiver.
Eksempel - et skolebarn
Det nytter ikke noget, at vi sidder og arbejder terapeutisk med dårligt selvværd eller skoleværing,
hvis stress-tilstanden er affødt af kontinuerlig mobning i skolen. Så er det mobningen, der skal adresseres.
Eksempel - fra arbejdspladsen
Det nytter ikke noget, at arbejde med afgrænsning mellem fritid og arbejde, hvis den stressramte arbejder i en organisation, hvor effektivitetsmålene konstant presser den enkelte medarbejder - ud i urimelige arbejdsvilkår.
Det handler om at få skilt tingene ad og se dem tydeligt, så det bliver muligt at handle relevant.
At skille tingene fra hinanden, have overblik, mærke og virkelighedskorrigere sig selv, er det som stresshormonerne er med til at gøre virkeligt svært.
Familiesystemet
Din familie-dynamikker
Mennesket er ikke en ø. Vi udvikler os, spejler os i og relaterer os konstant i forhold til ”flokken”.
Mennesket er et flokdyr, og intet kan stresse os mere end risikoen for ikke at have en flok.
Der er i dagens samfund, langt flere "flokke", vi mennesker skal være en del af
og bevæge os imellem end tidligere tider.
Det er meget komplicerede netværk der skal til for, at kunne håndtere disse,
og det er meget krævende for vores hjerne.
Det første system vi mennesker møder, er den familie vi vokser op i,
men prøv lige at tælle hvor mange systemer (grupper) du er en del af i din dagligdag.
FAMILIEN du vokser op i lærer dig alt om:
-
Hvad der er godt og skidt
-
Hvad der er tilladt og forbudt,
-
God og dårlig humor
-
De formelle og uformelle forventninger familien har til det enkelte familiemedlem
-
Selvforståelse og oplevelsen af "de andre"
Opvækstvilkår:
De vilkår vi bliver født ind i påvirker både vores måde, at være med os selv og andre.
Herunder er en række af eksempler på hvad jeg mener, når jeg taler om familiære opvækstvilkår:
-
forældres evne til nærvær og fravær
-
søskendeforhold (relation og antal)/ enebarn
-
forholdet mellem generationerne
-
skilsmisser
-
dødsfald,
-
familiens sociale status i lokalmiljøet og samfundet
-
Familiens økonomiske midler og muligheder
-
misbrug
-
sygdom
-
Hvordan kontakten er i mellem barn og forældre,
-
vold
-
mobning
-
traumer
Alt sammen forhold der har betydning for hvordan, det er muligt for dig, at være i verden og i dig selv..
Det enkelte menneske
Individ
Her er der tale om de individuelle parametre, der kan gøre øge eller mindske stressreaktioner.
Jeg undersøger
-
Forventninger til præstationsniveau (perfektionisme),
-
Frygt for fejl, at skille sig ud, at miste, ikke være god nok
-
Selværd og selvtillid
-
Din evne til at virkelighedskorrigere , kan du se dig selv udefra og leve dig ind i andre (mentaliseringsevne)
-
Forsvarsmekanismer, hvordan passer du på dig selv
-
Rummelighed,egne og andres følelser, er nogle følelser mere forbudte end andre
-
Grænser, mærkes egne og andres grænser)
-
Handlingskapasitet, er det muligt for dig at gøre noget eller udebliver handling.
-
Værdier, hvad er det essentielt meningsgivende – det gode liv
Samfundet & kulturen
Samfund
SKOLE/ARBEJDE/ANDEN SOCIAL SAMMENHÆNG:
Kultur, forventninger, ydre pres, organisationsstruktur, sociale dynamikker,
Vores samfund er målstyret og målet flytter sig konstant.
Vi når aldrig i mål, og det tåler vores hjerne faktisk ikke.
Der går simpelthen kuk i vores signalstoffer.
Mange virksomheder og vores offentlige system, ledes ud fra new management principper.
Alt skal nytte noget, alt skal vækste, alt skal være i udvikling og bevægelse og udnyttet skal konstant maksimeres.
Hvis du som medarbejder ikke leverer konstant eller kan klare mosten, kan du blive mødt med udsagn ala:
"du er ikke robust nok"
"har du problemer derhjemme?"
"du skal ikke se det som krav eller problemer, men som udfordringer"
"det hjælper ikke at være negativ og sige nej"
Presset bevæger sig konstant ned af. Presset lander på den enkelte medarbejder eller skoleelev.
Det kræver sin kvinde og mand at presse tilbage opad.
Det kræver sin kvinde og mand, at skille reelt urimeligt pres der stresser, fra andre stressfaktorer.
Stress hormonernes indvirkning på krop og sind, gør det ikke nemmere for den stressede at virkelighedskorrigere sig selv og chefen, når det hele er for meget og helt uoverskueligt.
Ansvaret for stressen, presset eller de dårlige studie/arbejdsvilkår, bliver til et personligt problem ved, at din rettelige kritik afvæbnes ved at gøre dig personlig ansvarlig.
Hvis dette emne interesserer dig, kan jeg varmt anbefale dig at læse og høre sociolog, Rasmus Willig.
Skriblerier - Har du lyst at læse med?
Kan du lide at læse, lytte og se, viden, værktøjer & metoder til god mental sundhed.
Og interesserer du dig for livsglæde, livskvalitet og meningsfuldhed?
Skriblerierne indeholder viden, tips og tricks
til brug i dit liv når det bøvler.
De handler om alt fra stress, at være fastlåst eller fri, vores relationer, angst, ensomhed, jalousi, om at være god nok .........
- Ja, og om alt der imellem og også uden om i livet i os selv og sammen med andre.