Børn, deres hjerner og terapi
Børn gør alt hvad de kan for, at skabe balance.
Balance, så de kan passe ind i, familien, skolen, børnehaven, ja alle de steder de kommer.
Når det ikke lykkes dem, er det svært.
Vi mennesker er flokdyr, og det absolutte vigtigste for os ,
er at høre til et fællesskab.
DIT BARN GØR derfor ALLEREDE ALT hvad det selv kan finde på, FOR AT LYKKES med, at PASSE IND.
Vores hjerner er først færdigudviklede når vi er ca 25 år.
Først når vi er 25 år er vi i stand til fuldt ud, at konsekvensberegne vores handlinger.
Børn prøver sig frem.
Hvis de fejler vil de forsøge igen, eller prøve at regne ud, hvad de ellers kan gøre.
Hjernen kan meget forenklet siges, at være en elektrisk ladet fedtklump. Den har en passion for kategorisering.
Hjernen udvikler elektriskladet spor i hjernen, der beskyttes af fedt. Det gør sporene lyn hurtige og automatiserede.
En stor del af de automatiserede spor er allerede lagt inden man kan tale.
Sporene i hjernen er afgørende for:
-hvordan vi tager kontakt til andre
-hvordan vi afslutter kontakt
-hvad der er acceptable følelser
-hvilke følelser vi ikke kan tolererer
-hvordan du bevæger din krop
-hvordan du tænker
-din forståelse af rigtig og forkert.
Mængden af information hjernen skal opfatte, og bearbejde er ekstrem stor
Derfor er foregår en stor del helt automatisk.
Det terapeutiske rum er et eksperimentarium, hvor vi sammen "omsporer hjernen"
-
går på opdagelse efter at finde ud af hvad det handler om, hvad der skete eller hvad barnet mangler at kunne for at livet bøvler mindre.
-
så går vi på jagt efter nye måder at gøre
-
vi øver at gøre noget andet
-
øver at rumme at livet er som det er lige nu, og det er ok.
