Om stresssymptomer

Om stresshormoner

Om stressbehandlingens 3 perspektiver

Meget mere viden om stress

Stress symptomer:

Herunder finder du de symptomer du kan kende stress på.

Anspændthed

- været irritabel?

- været træt?

- været anspændt?

Søvn

- sovet dårligt og uroligt?

- haft svært ved at falde i søvn

- vågnet for tidligt uden at kunne falde i søvn igen?

- vågnet flere gange og haft svært ved at falde i søvn igen?

Humør

- været trist til mode?

- manglet selvtillid?

- haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse?

- manglet interesse for de ting, du foretager dig i dagligdagen?

Krop

- haft ondt i maven?

- haft ondt i hovedet?

- haft hjertebanken?

- haft muskelspændinger?

Tanker

- haft koncentrationsbesvær?

- haft svært ved at tænke klart?

- haft svært ved at træffe beslutninger?

- haft svært ved at huske?

 

 

 

 

 

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Hvad sker der

i din hjerne

under stress?

Fakta om de 3 stresshormoner

Stress er en fysisk funktion der er beregnet til kun at være ”tændt” i kortere perioder, fordi der med denne stress tilstand, er en række at kroppens funktioner der ændre sig markant.

 

Adrenalin.

Adrenalin er kamphormoner og påvirker forskellige organer:

-Hjerte: Øger pulsen og hæver blodtrykket. Herved får vores muskler tilført mere iltet blod og sukker.

-Lunger: Udvider bronkierne. Bronkierne er små luftrør, der leder luften helt ned i lungerne. Det gør, at der kommer mere ilt til kroppen, som skal bruges i musklerne.

-Muskler: Boostes med energi (sukker og ilt), så de bliver stærkere og hurtigere

-Tarm og blære: sammen med kortisol sikre adrenalin at din fordøjelse mindskes. Tarmen slappes, så energien kun bruges på det der er, her og nu, vigtigt

Du har helt sikkert prøvet fornemmelsen af adrenalin: Pulsen stiger, du sveder, du kan få gåsehud, hurtig vejrtrækning, dit blodtryk stiger, blodet pumpes hurtigt rundt i musklerne og op i hjernen. Du kan klare det hele!

-Adrenalin forstærker dine følelser, både de gode som lykke og nysgerrighed og de dårlige som vrede og irritation
 

Kortisol

Kortisol er det er det hormon, der på lang sigt skader dig mest. Kortisol udskilles i kroppen som en reaktion på en udefinerbar trussel.

Den positive virkning på kort sigt er:

-Det hjælper til hurtigere sårheling, ved at blodet hurtigere kan størkne

-Det styrker dit generelle immunforsvar, så du generelt er mindre sårbar

-Det stimulerer til nedbrydning af sukker- og fedtstoffer, så du får mere energi til muskler og hjerne og derfor bliver helt skarp fysisk og mentalt i en farlig situation.

Den negative virkning på lang sigt er:

-De hvide blodlegemer hæmmes, så du er mere modtagelige overfor infektioner.

-Det fremmer åreforkalkning og påvirker blodets evne til at størkne.

-Din hukommelse bliver dårligere, koncentration og indlæring hæmmes

-Din følelsesmæssige sårbarhed øges

-Du føler dig udmattet, men du kan ikke slappe af.

-Du bliver træt, ligeglad og passiv.

-Den nedsætter frugtbarhed, fremmer tidlig aldring og også akne

 

Endorfiner

-Er smertestillende

-Giver dig en følelse af lyst og energi.

-Kan være vanedannende og det udskilles, når du træner eller arbejder hårdt, er forelsket, har sex eller griner.

- Bevirker, at du ikke fornemmer faresignaler, der er forbundet med stressede perioder. Du mærker ikke, at du er på vej til at bryde sammen. Din stop knap forsvinder.

Endorfin-junkier bedøver kroppens faresignaler mod for meget arbejde, for lidt søvn, eller ensomhed med endorfin.

3 perspektiver  stressbehandling

Familiens, Individets og Samfundets normer, forventninger,

muligheder og begrænsninger er alt sammen med til, at afgøre hvordan, du reagerer på i en stresset situation og hvad der er en stresset situation.

 

Det er derfor vigtigt at se på stresstilstande fra alle 3 forskellige perspektiver.

Eksempel - et skolebarn

Det nytter ikke noget, at vi sidder og arbejder terapeutisk med dårligt selvværd eller skoleværring, hvis dette er affødt af kontinuerlig mobning i skolen. Så er det mobningen der skal adresseres.

Eksempel - fra arbejdspladsen

Det nytter ikke noget, at arbejde med afgrænsning mellem fritid og arbejde, hvis den stressramte arbejder i en organisation, hvor effektivitetsmålene konstant presser den enkelte medarbejder - ud i urimelige arbejdsvilkår.

 

Det handler om at få skilt tingene ad og se dem tydeligt, så det bliver muligt at handle relevant.

At skille tingene fra hinanden, have overblik, mærke og virkelighedskorrigere sig selv, er det som stresshormonerne besværliggører.

Systemet og familien

Mennesket er ikke en ø. Vi udvikler os, spejler os i og relaterer os konstant i forhold til ”flokken”. Mennesket er et flokdyr, og intet kan stresse os mere end risikoen for ikke at have en flok.

 

Der er i dagens samfund langt flere flokke vi mennesker skal være en del af og bevæge os imellem end tidligere tider.

Det er meget komplicerede netværk der skal til for at kunne håndtere disse, og det er krævende for vores hjerne.

 

Det første system vi møder, er den familie vi vokser op i,

men prøv lige at tælle hvor mange systemer (grupper) du er en del af i din dagligdag.

FAMILIEN du vokser op i lærer dig alt om:

Hvad der er godt og skidt

Hvad der er tilladt og forbudt,

God og dårlig humor

De formelle og uformelle forventninger familien har til det enkelte familiemedlem

Selvforståelse og oplevelsen af "de andre"

 

Opvækstvilkår: forældres nærvær og fravær, søskende, forholdet mellem generationerne, skilsmisser, dødsfald, status, økonomi, misbrug, sygdom etc. kontakten mellem barn og forældre, misbrug eller vold etc. er også med til at præge hvordan det er muligt for dig at møde og være i verden.

SKOLE/ARBEJDE/ANDEN SOCIAL SAMMENHÆNG:

Kultur, forventninger, ydre pres, organisationsstruktur, sociale dynamikker, 

Individ

Her er der tale om de individuelle parametre, der kan gøre øge eller mindske stressreaktioner.

 

Jeg undersøger

  • Forventninger til præstationsniveau (perfektionisme),

  • Frygt for fejl, at skille sig ud, at miste, ikke være god nok

  • Selværd og selvtillid

  • Din evne til at virkelighedskorrigere , kan du se dig selv udefra og leve dig ind i andre (mentaliseringsevne)

  • Forsvarsmekanismer, hvordan passer du på dig selv

  • Rummelighed,egne og andres følelser, er nogle følelser mere forbudte end andre

  • Grænser, mærkes egne og andres grænser)

  • Handlingskapasitet, er det muligt for dig at gøre noget eller udebliver handling.

  • Værdier, hvad er det essentielt meningsgivende – det gode liv

Samfund

Vores samfund er målstyret og målet flytter sig konstant.

Vi når aldrig i mål, og det tåler vores hjerne faktisk ikke.

Der går simpelthen kuk i vores signalstoffer.

Mange virksomheder og vores offentlige system, ledes ud fra new management  principper.

Alt skal nytte noget, alt skal vækste, alt skal være i udvikling og bevægelse og udnyttet skal konstant maksimeres.

Hvis du som medarbejder ikke leverer konstant eller kan klare mosten, kan du blive mødt med udsagn ala:

"du er ikke robust nok"

"har du problemer derhjemme?"

"du skal ikke se det som krav eller problemer, men som udfordringer"

"det hjælper ikke at være negativ og sige nej"

Presset bevæger sig konstant ned af. Presset lander på den enkelte medarbejder eller skoleelev.

 

Det kræver sin kvinde og mand at presse tilbage opad.

Det kræver sin kvinde og mand, at skille reelt urimeligt pres der stresser, fra andre stressfaktorer.

Stress hormonernes indvirkning på krop og sind, gør det ikke nemmere for den stressede at virkelighedskorrigere sig selv og chefen, når det hele er for meget og helt uoverskueligt.

Ansvaret for stressen, presset eller de dårlige studie/arbejdsvilkår, bliver til et personligt problem ved, at din rettelige kritik afvæbnes ved at gøre dig personlig ansvarlig.

Hvis dette emne interesserer dig, kan jeg varmt anbefale dig at læse og høre sociolog, Rasmus Willig.

VIL DU OGSÅ AF MED DIN STRESS?

Skriblerier - Har du lyst at læse med?

Kan du lide at læse, lytte og se?

Og interesserer du dig for livsglæde, livskvalitet og meningsfuldhed?

Så tilmeld dig mine Skriblerier.

Skriblerierne indeholder viden, tips og tricks

til brug i dit liv når det bøvler. 

De handler om stress, at være fastlåst eller fri,

vores relationer, angst, ensomhed, jalousi,

om at være god nok .........

- Ja, og om alt der imellem og også uden om.

INFO

Maja Nissen

36278277  CVR

STED

Korsgade 28, 1.sal

5700 Svendborg