top of page
cry-62326_1920.jpg

DU kan også få det godt 

Har du lyst til at råbe højt, men gør det ikke?
Er livet gået i stå eller blevet meningsløst?
Har du svært ved at være dig selv sammen med andre?
Denne side handler om:
Hvad kan terapi? Hvad er terapi? Om første samtale og kemi.
skateboard-1869727_1920.jpg

Hvad kan terapi?

Der er helt sikkert en årsag til, at livet føles som, det gør.

 

Vores tanker, følelser og krop hænger sammen og påvirker hinanden. Så det er ikke underligt at når kroppen er syg, så påvirker det vore mentale og følelsesmæssige liv. Og det er heller ikke mærkeligt at når vi er stressede, kede af det, overvældede eller holder en masse følelser inde, at kroppen reagerer.

 

Det ikke er dig, der er mærkelig, eller gør et stort nummer ud af noget.

Jeg kan eksemplvis hjælpe med:

  • Stress (overvældet og presset)

  • Angst (begrænset af frygt/ængstelighed)

  • Følelsen af, ikke at være lige så meget værd som andre

  • Ensomhed & isolation

  • Bekymrings-tanker

  • Problemer forbundet med misbrug, vold & overgreb

  • Hvis du har svært ved, at mærke dig selv og tage beslutninger

  • Udfordringer i familielivet

  • Hvis du har været udsat for traumer eller ulykker

  • Depression og depresive tilstande

  • Følger af sygdom eller dødsfald

  • Problematikker vedrørende"hvem er jeg".

Maja Nissen.jpg

”Mit forløb hos Maja har været rigtig godt.

Jeg er blevet meget mere glad og har fået nogle gode redskaber med mig.

 

Det har været rigtig rart at snakke med en ”fremmed” og bare få lov til at give slip og åbne sig.

 

Hele forløbet har sat mange tanker i gang og her efter forløbet har jeg fået en meget mere positiv og konstruktiv tankegang.

 

Jeg er virkelig taknemmelig for, at jeg endelig valgte

at tage hånd om mine problemer ved at tage til psykoterapi, for det har virkeligt hjulpet.”

Isabella

Hvad er terapi?

Terapi er et møde mellem to mennesker, der har til hensigt at skabe en forandring.

Vi mennesker, bliver dem vi er, sammen med de mennesker, vi lever sammen med

-og i det samfund vi er en del af).

Så når vi ønsker at forandre noget, få det anderledes med os selv eller andre, så kræver det også en relation.

Det er en relation, vi skal bygge op, og det er meget afgørende for udbyttet af vores samtaler. Og selvom du (eller dine forældre) betaler for min tid, så er det også ægte mig du taler med.. 

Jeg vil gerne være det menneske, der sammen med dig, hjælper med at 

  • skabe den forandring du gerne vil have

  • lave et rum & plads hvor det, du er fyldt op af, kan blive luftet og få plads (så det kan komme til at fylde mindre i dig)

  • et trygt rum sammen med mig, hvor du kan dele dine tanker (uden at du skal tage hensyn til nogen)

  • et trygt rum hvor alle dine følelser er velkomne (uden at du skal tage hensyn til nogen)

  • finde måder at gøre med dig selv og andre, du trives bedre med

  • få lettere ved at mærke dig; din krop, dine behov, din lyst & ulyst, dine drømme og ønsker

  • få det bedre med at sætte og holde dine grænser (sige til og fra)

  • skabe gode og nære relationer

  • blive mindre angst, selvskadende, depressiv, ubalanceret, afhængig

  • føle mindre skyld og skam og i stedet mere mod, ro og følelse af personlig frihed.

Det er DIN TID og DIT RUM, og jeg er ydmyg overfor for at du lukker mig ind, i dit liv.

Det er dig, som bestemmer, hvad vi skal arbejde med og hvor mange gange.

Der er ikke noget bestemt, du skal sige, og alle følelser og tanker er ok og velkomne. 

Det er dig, der bestemmer, hvad vi skal snakke om, og jeg skal nok hjælpe dig, så det føles ok.

Touching the Surface

Om Første samtale og kemi

Der er stor forskel på, hvordan det første møde skal være.

Nogle unge har det bedst med at have en forældre med den første gang eller lige til en start.

Andre ønsker ikke at deres forældre skal være med.

Og alle måder er lige gode.

Der findes ikke nogen rigtig måde at gøre det på.

Det vigtige er hvad, der føles bedst og mest rart for dig.

KEMI er afgørende for, om terapien kan lykkes.

Kemi er ikke noget, vi bare kan bestemme os for at have, eller se på en hjemmeside.

Det skal føles rigtigt, rart og trygt for dig, at lukke mig ind i dit liv .

Jeg bliver hverken ked af det eller sur, hvis det viser sig, at det skal være en anden, som skal være din terapeut.

 

Jeg kan anbefale dig en anden type terapeut, hvis du ikke føler, det skal være mig.

bottom of page